Flod- og kanalbåde, Flod- og kanalbåde
Cruiser Premium, 6 pers 
Cruiser Premium 6 personer – rummelig kanalbåd med høj komfort til en uforglemmelig ferie
Cruiser Premium til 6 personer er et populært valg for jer, der ønsker en komfortabel og velindrettet kanalbåd med god plads. Her får I en perfekt balance mellem fælles opholdsrum og privatliv, hvilket gør båden ideel både til familier og vennegrupper.
Ombord findes tre rummelige kahytter, alle med eget badeværelse for ekstra komfort. I agterdelen er der to fleksible kahytter, som kan indrettes med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge, begge med egen bruser og toilet. I stævnen findes endnu en dobbeltkahyt, også med privat badeværelse.
Bådens lyse og åbne indretning skaber en behagelig atmosfære, hvor den rummelige salon og det fuldt udstyrede køkken lægger op til fælles måltider og afslappende aftener ombord.
På øverste dæk, den populære flying bridge, finder I den udvendige styreplads samt praktiske faciliteter som køleskab, håndvask, bord og siddepladser. Her kan I nyde udsigten i det fri, og med soltaget får I samtidig behagelig skygge på varme dage.
Cruiser Premium produceres af Riverly/Nicols i Frankrig, et veletableret værft med mange års erfaring og over 100.000 tilfredse kunder siden 1986. Kombinationen af gennemtænkt design, høj kvalitet og konkurrencedygtige priser gør denne båd til et særdeles attraktivt valg for jer, der ønsker at opleve kanalbådsferie i Frankrig.
Brændstof
Brændstofomkostninger betales på stedet efter forbrug – et måleinstrument viser motorens samlede driftstid ved afgang og retur. Beregn ca. 30–60 EUR pr. dag afhængigt af det aktuelle brændstofprisniveau.
Depositum og selvrisikoreduktion
Vi anbefaler, at I tilkøber selvrisikoreduktion for 180 EUR. Dette reducerer depositummet på stedet fra 3500 EUR til 800 EUR. Depositummet tilbagebetales, forudsat at båden afleveres i samme stand som ved afrejse.
Valgfrie tillæg (pr. uge)
Slutrengøring (forudbestilling): 150 EUR – Ved tilkøb af slutrengøring forventes det, at I selv tømmer skrald, vasker op og tager sengetøj af
Grill: 50 EUR
Cykel: 50 EUR pr. person
Hynder til havemøbler: 15 EUR
Parkering: ca. 40–50 EUR pr. bil
Hund: 50 EUR
WiFi ombord (10 GB hotspot): 55 EUR pr. uge (dækning kan variere)
I prisen er bådleje og sengetøj inkluderet. Prisen gælder pr. uge, men båden kan også lejes i kortere eller længere perioder. Kontakt Classic World for aktuelle priser på weekendleje eller andre ønskede lejeperioder – vi skræddersyr rejsen efter jeres ønsker.



