Wales
Cruiser Comfort, 6/8 pers 
Rummelig kanalbåd med master suite og familievenlige kahytter
Cruiser Comfort 6/8 pers tilbyder en komfortabel master suite til kaptajnen og selskabet, samt to mindre kahytter, som er perfekte til børn eller øvrige familiemedlemmer. De mindre kahytter har begrænset loftshøjde på 100 cm over sengene. Alle tre kahytter er udstyret med dobbeltsenge, og i salonen er der plads til yderligere to personer – hvilket giver fleksibel indretning for familier eller grupper.
Båden har også en stor udendørs terrasse, ideel til at nyde solen eller spise måltider udendørs under kanalcruiset.
Cruiser Comfort 6/8 pers er 10 meter lang og 3,70 meter bred, med to styrepulter, der gør den nem at manøvrere både fra salonen og udendørs. Det fuldt udstyrede køkken har køleskab, gaskomfur og ovn, hvilket gør madlavning ombord enkelt og bekvemt. Ombord findes også 220 V strømstik, radio og opvarmning, som sikrer komfort under hele rejsen.
Riverly/Nicols – kvalitet og erfaring siden 1986
Båden er bygget af Riverly/Nicols, en af Frankrigs mest pålidelige og anerkendte kanalbådproducenter. Nicols har bygget hundredevis af både til både udlejning og salg og har siden 1986 haft over 100.000 tilfredse kunder. Med høj kvalitet, driftssikkerhed og konkurrencedygtige priser er Riverly/Nicols et særdeles prisvenligt valg for dig, der ønsker at leje kanalbåd i Frankrig.
Brændstof
Brændstofomkostning kommer oveni og betales på stedet efter faktisk forbrug. Motorens driftstid måles ved start og slut, og prisen beregnes ud fra antal kørte timer. Beregn cirka 30–60 euro per dag, afhængigt af gældende brændstofpris.
Depositum og selvrisikoreduktion
Vi anbefaler, at I tilkøber selvrisikoreduktion for 160 EUR. Dette reducerer depositummet på stedet fra 3000 EUR til 600 EUR. Depositummet tilbagebetales, forudsat at båden afleveres i samme stand som ved afrejse.
Valgfrie tillæg (pr. uge)
Slutrengøring (forudbestilling): 150 EUR – Ved tilkøb af slutrengøring forventes det, at I selv tømmer skrald, vasker op og tager sengetøj af
Grill: 50 EUR
Cykel: 50 EUR pr. person
Hynder til havemøbler: 15 EUR
Parkering: ca. 40–50 EUR pr. bil
Hund: 50 EUR
WiFi ombord (10 GB hotspot): 55 EUR pr. uge (dækning kan variere)
I prisen er bådleje og sengetøj inkluderet. Prisen gælder pr. uge, men båden kan også lejes i kortere eller længere perioder. Kontakt Classic World for aktuelle priser på weekendleje eller andre ønskede lejeperioder – vi skræddersyr rejsen efter jeres ønsker.


































